Færre unge prioriterer, at maden på tallerkenen skal være klimavenlig. Det viser en ny stor undersøgelse af den danske madkultur.

Hvad der før gjaldt for otte ud af ti unge, gælder nu kun for lidt over halvdelen af de unge, hvis man sammenligner de unges klimapræferencer med efter klimavalget i 2019. Det svarer til et fald på næsten 28 pct.

For resten af befolkningen gælder samme tendens. Klimaet er mindre vigtigt. Der er nemlig kommet andre boller på suppen, og de er ikke klimabevidste, men derimod pris- og sundhedsbevidste.

62 pct. af danskerne vælger madvarer ud fra pris, mens det samtidigt er vigtigt for 80 pct., at deres mad tilsvarende er sund.

Undersøgelsen viser også, at danskernes kødvaner, som er en større klimasynder, stort set er uændret siden 2015, hvorfor der altså ikke er sket det store skift i efterspørgslen.

Direktør for Madkulturen, der står bag undersøgelsen, har også et bud på, hvad udviklingen kan skyldes.

- Efter en tid med store prisstigninger, er vi nu blevet endnu mere opmærksomme på pris, så mere end halvdelen af os næsten altid går efter de billigste varer. Samtidig spiller sundhed nu en rigtig stor rolle for vores madvalg. Det tror jeg hænger sammen med, at vi lever i en usikker tid, hvor vi finder tryghed i at tage os godt af os selv og familien gennem maden, forklarer Judith Kyst.

Prisstigninger påvirker forbruget 

Prisstigningerne er heller ikke noget fatamorgana. Inflationen var særligt et tema i 2022, hvor den var oppe at kysse 10 pct., mens fødevarepriserne en overgang lå på 16 pct.. sidste år. Den er dog siden faldet til ro igen.

Tidligere på ugen kom det ligeledes frem, at Danpo måtte opgive deres velfærdskyllinger til fordel for turbokyllingen. Også her var efterspørgslen ikke stor nok.

ECB, Den Europiæske Centralbank, tilstræber en inflation på to procent. Det er et krav for at være med i Den Økonomiske Monetære Union, hvor Danmark er delvist med.