DSK råber op om udenlandske butikstyve

Butikstyveri 6. jun 2024 -
This describes the image
DSK råber op om problemet ved et besøg af Mette Frederiksen i en Meny på Frederiksberg. Foto: DSK
  • Der skal gøres noget ved udenlandske butikstyve, spørger man De Samvirkende Købmænd.

Udenlandske butikstyve fylder i bevidstheden hos købmænd landet over ifølge De Samvirkende Købmænd. Antallet af butikstyverier nåede i 2023 sit højeste niveau i 20 år.

Det ønsker man nu at sætte fokus overfor blandt andet Mette Frederiksen, der for nyligt besøgte Meny på Frederiksberg for at høre mere om problemet sammen med EP-kandidat Christel Schaldemose.

Problemet med butikstyverierne har en særlig tendens ifølge DSK.

I en rundspørge, som DSK har foretaget, giver en fjerdedel af købmændene udtryk for, at over halvdelen af butikstyvene er udenlandske, mens en fjerdedel peger på, at det gælder for 25-50% af tyvene. 

Kigger man domsstatistikkerne efter viser de, at mere end hver tredje dømte butikstyv er udenlandsk.

For DSK er det derfor en vigtigt at få endnu mere fokus på problemet.

 - En stor del af problemet er udenlandske butikstyve, der opererer i grupper og tit og ofte stjæler større partier af varer. Det er dyrt for den enkelte købmand i form af tab af varer og tilkøb af nye tyverisikringstiltag for at dæmme op for problemet. Dertil kommer de mange ressourcer, der bliver brugt på at tilbageholde butikstyvene og får dem registreret, siger adm. direktør for De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft og fortsætter:

- Men mange af de udenlandske butikstyve har også en mere konfronterende adfærd, end vi har været vant til. Det går udover medarbejderne og arbejdsmiljøet. Det kan ikke være rigtigt, at man skal føle sig truet af butikstyve, fordi man passer kassen i en butik.

Opdateret 6. jun 2024