torsdag den 10. marts 2011

VW Touran Van

Blandt det store udvalg af varebiler, der er ombyggede personbiler, er den nye VW Touran en bil, der er værd at holde øje med.
VW har i flere år haft et ganske højt prisniveau, men det arbejder den danske importør på at ændre, og detailhandlere kan i dag finde mange varebiler under VW-mærket til meget fornuftige priser. Det gælder også den nye Touran, der som van på gule plader fås fra priser på knap 194.000 kr. ekskl. moms for den billigste dieselmotor.
Den nye Touran er forbedret designmæssigt, hvor særligt fronten er trimmet, men også teknisk er Touran opdateret med nye motorer, der kører efter devisen mindre, men bedre. Hertil kommer nyt sikkerhedsudstyr, der gør bilen attrak-tiv.
Fordelen ved Touran er, at den har personbilens komfort, og her får man virkelig meget og med en meget flot udstyrspakke.

Lille motor, god ydeevne


Testbilen var udstyret med en forholdsvis TSI benzinmotor på 1.4 liter, men den har en fortrinlig ydeevne og vil være velegnet som arbejdsbil i hverdagen.
Bilen fås med tre udstyrspakker, hvor testbilen havde den største pakke, der omfatter standardudstyr som tonede ruder, multifunktionslæderrat, sportssæder, leaving-home og manuel coming-home lysfunktion og regnsensor. Læderrat, indretningen og infotainment-systemet i Touran gør den lækker at opholde sig i. Bilen lever op til sit ry med god plads og mange opbevaringsmuligheder. Dog forekommer funktionsknapperne midtpå til varme og udluftning at være for små, hvis man skal indstille dem under kørsel.

Varerummet

Det cirka 2,3 kubikmeter store varerum har et plant gulv med mørkt tæppe, en læssehøjde på 620 mm og nem adgang fra den tophængslede bagklap og de to sidedøre.
Den mindste dieselmotor i Touran er en 1.6 TDI, der yder 105 HK og BlueMotion teknologi, så bilen har start-stop-system, rulleoptimerede dæk og genvinding af bremseenergien. Med denne motor opnår den nye Touran at køre gen-nemsnitlig 21,7 km/l og udleder 121 g/km CO2.
Testbilen med 1.4 benzinmotor yder 140 HK og har et moment på 220 Nm ved blot 1.500 omdrejninger i minuttet. Dens forbrug ved blandet kørsel opgives til 14,7 km/l, hvilket giver en årlig grøn ejerafgift på 2.520 kr. Dens CO2-udslip er på 159 g/km. Vælger man i stedet den mindste dieselmotor på 1,6 TDI, kører den 21,7 km/l ved blandet kørsel, hvilket giver en årlig grøn ejerafgift på 2.600 kr., men det lave brændstofforbrug kan aflæses direkte på driftsomkostningerne.
Henrik enman 

Fakta

VW Touran Van

Type: Van
Ydeevne: 105 HK
Moment: 250 Nm
Lasteevne: 560 kg
Varerumsvolumen: 2,3 m3
Priser fra: 193.501 kr. pr. marts 2011

www.vw.dk

Andre anmeldelser

Billeder

 
Afsenderadresse:
Modtageradresse:
Besked til modtager: